Weis Stue

Torvet 2, Ribe

Tirsdag den 7. juni 2022, kl. 20-20.45.



Foredrag

Vægterrundgang i Ribe

Ribes vægtere formår at skabe en helt særlig stemning, når de synger deres vægtervers og fortæller om Ribes dramatiske historie.

Vægteren i Ribe går i sommerhalvåret sin traditionelle vandring gennem de gamle gader. Turen begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue, varer ca. 45 minutter, og det er gratis at gå med.

I gamle dage var det vægterens opgave at holde ro og orden i byens gader om natten. I Ribe skulle han tillige advare mod truende stormfloder. Det moderne politi tog efterhånden over, og de sidste rigtige vægtere i Ribe ophørte deres gerning i 1902.

I 1932 blev det besluttet at lade vægtertraditionen genopstå som led i turistarbejdet.

Vægterturene foregår på dansk og engelsk.

Vægteren går hver dag
1/5 -15/6 kl. 20.00
16/6 -31/8 kl. 20.00 og 22.00
1/9-22/10 kl. 20.00

Og i vinterferien 14/2 - 19/2 kl. 20.00

Og i påskeferien 11/4 - 18/4 kl. 20.00

Bemærk - der er ingen vægterundgange i perioden 12/5 - 15/5.

Kontakt: info@vadehavskysten.dk / +45 75 42 15 00.

Læs mere på hjemmesiden