Kolding Bibliotek

Slotssøvejen 4, Kolding

Lørdag den 5. november 2022, kl. 10-12.



Workshop

Slut med sut - 3 års fest

Smid sutten og få plads til en masse nye ord.

// Arrangeret i samarbejde med Tandplejen, Kulturskolen og Byliv Kolding //

Smid sutten, pas på tænderne og få plads til en hel masse nye ord! Kom til 3-års fest og tag hele din familie med.

Koldingbibliotekerne inviterer i samarbejde med Tandplejen, Kulturskolen og Byliv Kolding til "Slut med sut"-fest for alle børn, der er 3 år eller snart bliver det. Vi fejrer barnets sprog og børnebøgernes væld af rim og remser, nye spændende ord og gode historier.

Vi skal synge og danse og smage på ord. Du kan komme til koncert med Kulturskolen, synge med på Koldings helt egen "Slut med sut"-sang, hænge din sidste sut på suttetræet i Tandboden og gå amok med dine forældre i det kreative værksted. Find også børnebibliotekaren, der læser højt; Kalle, der skal have børstet tænder; og alle bamsens sutter, som er blevet væk! Alt det kan du opleve til årets "Slut med sut"-3 års fest. Og fordi vi holder fest, er der selvfølgelig en lille gave til alle børnene.

"Slut med sut"-3 års fest er for alle de ca. 3-årige, deres søskende og voksne.

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Vi glæder os til at se dig og din familie.

Arrangementet er en del af projekt "Slut med sut", som er støttet af Jens Holms Biblioteksfond.

Læs mere om projekt Slut med sut

Fri entré