Stæreovernatningen i marsken - Sort Sol - er en unik og magisk naturoplevelse. Sort Safari præsenterer landets største stæreflokke og tager dig med derhen, hvor oplevelsen er størst. Oplev stærene "danse" på aftenhimlen og hele tiden danne nye formationer over marsken, efter en lang dag med fødesøgning. Sort Sol opstår, når hundredtusindvis af stære samles over tagrørszonerne for at gå til ro vel vidende, at det kan blive en kamp på liv og død, når sultne rovfugle går til angreb.
Sort Safari, der i sin tid navngav og skabte natur-eventen Sort Sol, tilbyder naturligvis de originale ture. Vi ved, hvor de største stæreflokke befinder sig, og så har vi sikret adgang til ellers lukkede områder.
Billetter
Entré: 245 kr voksne, 95 kr børn max.13 år