KulturSpinderiet

Vestervold 11A, Varde

Lørdag den 18. maj 2024, kl. 10.

Arrangør: Varde Bibliotek



For børn

Grøn Lørdag med de små klimamonstre

Varde kommune afholder Grøn Lørdag, hvor der er fokus på at få en grønnere hverdag.

Hvem er det bedste klimamonster i din familie?

Klimamonstre er gode til at passe på naturen og dyrene, og lørdag d. 18. maj kl. 10-13, vil de gerne finde ud af, hvem i jeres familie der er det bedste klimamonster.

Gennem forskellige spil vil I blive testet i at sortere skrald med en katapult, redde jeres haver for skrald og plante vilde haver i kæmpebrætspillet, som klimamonstret Luna har med.

Til at sætte gang i monsterløjerne starter Luna og Helene ud med et lille teatershow kl. 10:00, og efterfølgende giver Luna og Helene krammere og high-fives.

Om showet

Klimamonstret Luna og hendes menneske-ven Helene skal løse mysteriet om æbletræet, der aldrig har givet æbler. Showet indeholder både dans og musik, og med børnenes hjælp vil Luna få Helene til at forstå sammenhængen mellem natur, biodiversitet, bestøvning og insekternes rolle.

Teaterstykket varer i cirka 20 minutter.

Tag de voksne under armen og deltag i de monstersjove aktiviteter.