Forum Horsens

Langmarksvej 53, Horsens

Onsdag den 1. maj 2024, kl. 10.

Arrangør: Dansk Vandrelaug, Horsens afd.



Vandretur/stavgang

Ørum rundt

DVL Horsens inviterer på en vandretur: Ørum rundt! ONSDAG 01/05 10:35 - 14:00 11 km. Turleder Arne Kyster Tlf: 21614428. Mødested Hjørnet af Sønderskovvej og Ny Ørumvej, Ørum, 8721 Daugård. Fælles kørsel fra Forum Horsens kl. 10.00. Pris for kørsel 35 kr.

Ved direkte kørsel sms til turleder! Navnet Ørum kommer af ØR, der betyder sten og grus og UM som betyder gård eller boplads. Det viser, at man tidligt har været bevidst om stedets naturressourcer. Området præges da også af at der udvindes grus i flere grusgrave omkring landsbyen.
Vores tur starter dog i en nedlagt grusgrav, som nu er fristed for mange fugle. Herfra går turen forbi den gamle, smukke Ørumgård og gennem skoven op til et punkt med udsigt over landskabet og herfra videre til Ørum aktivitetsplads, hvor vi holder frokost.
Efter frokost går turen forbi en aktiv grusgrav og videre gennem Ørum ådal ned til Ørum å, som vi følger et stykke, indtil vi vender tilbage til Ørum og kommer tilbage til vores udgangspunkt ad den flotte gamle allé ved Ørumgård.
Rød tur med nogle bakker, men ingen bratte stigninger - mest på grusstier og skovveje, men også lidt asfalt.

Pris: 20 kr

Læs mere på hjemmesiden