Arkiv: Overstået event
Helle Hallen

Vrenderupvej 40C, Årre

Torsdag den 5. februar 2026, 19.30-21.00.



Verdensmester og ultraløber Stine Rex kommer til Helle Hallen Verdensmester og ultraløber Stine Rex kommer til Helle Hallen

Foredrag

Verdensmester og ultraløber Stine Rex kommer til Helle Hallen

En af verdens absolut bedste ultraløbere, verdensmester og verdensrekordholder Stine Rex, kommer nu til Helle Hallen med et inspirerende foredrag om vilje, mål og mental styrke.

Stine Rex er blandt de mest markante navne i international ultraløb. Hun har vundet verdensmesterskaber, sat flere danske, nordiske, europæiske og verdensrekorder og samtidig brugt sin sport til at gøre en forskel. Gennem sine ekstreme løb har hun indsamlet over 3,5 millioner kroner til velgørenhed. I foredraget deler hun de mentale strategier, der gør hende i stand til at fortsætte, når kroppen for længst har givet op.

Helle Hallens sundhedskoordinator, Stefan Lundtoft, ser besøget som noget helt særligt for området:

Det er ikke hver dag, vi får besøg af en verdensmester i vores lokalområde. Stine Rex repræsenterer noget af det ypperste inden for både sport og mental styrke, og hendes historie kan inspirere langt ud over løbesporten, siger Stefan Lundtoft.

Foredraget giver publikum et sjældent indblik i livet som eliteatlet på absolut topniveau - med ærlige fortællinger om både sejre, tvivl og de øjeblikke, hvor det mentale bliver afgørende.

Som en uformel optakt til aftenen er der mulighed for at deltage i en fælles løbetur sammen med Stine Rex. Løbet er cirka 7,5 kilometer og gennemføres i et roligt tempo. Deltagelse er frivillig og henvender sig til løbere med lidt erfaring.

Efter løb og bad kan deltagerne samles om aftensmad i Helle Hallen. Menuen står på tarteletter - en af Stine Rex' personlige favoritter.

Jeg spiser jo nærmest alt til løb. Men ved de 1000 km elskede jeg en ægge mad med rejer og mayo. Ellers er pizza genialt at have i hånden når jeg løber. Dagen uden er der ikke noget bedre end tarteletter fortæller Stine Rex.

Under foredraget deler hun også de små, jordnære detaljer fra ultraløberlivet:

Til løb har jeg næsten altid en pakke Mentos i baglommen.

Arrangementet finder sted i Helle Hallen og henvender sig til alle, der er nysgerrige på mental styrke, vilje og menneskets evne til at flytte egne grænser - uanset om man selv dyrker sport eller ej.

Entré: 149 kr

Læs mere på hjemmesiden