Dato

Genrer

Kommuner

Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
26/11 2018
Månen
Bispen, Bispegade 3
6100 Haderslev

GPS-info: Lat 55.2499, Lon 9.48637


Viser 1-8 ud af 8 events 24. sep. 2020

Diverse | Andet

At gå gennem USA - foredrag med rejsejournalist Gitte Holtze

Onsdag den 30. september 2020, kl. 19. / Månen

Onsdag den 30. september 2020, kl. 19.
Sted:
Det er sundt at gå - for både krop og sjæl. Gitte Holtze gik sig fra en livskrise - en tur på mere end 4000 km fra Mexico til Canada gennem USA,s vildmark. Hun brugte 5 måneder på turen, der også resulterede i bogen "Jeg lever: 4265 kilometers vandring gennem en livskrise"-

Bogen, som hjalp hende med at finde ro og retning i livet, beskriver mødet med vilde dyr og de svære dage, men handler også om den indre udvikling, hun gennemgik undervejs, og hvad det gør for et menneske at kaste sig ud i noget, man ikke ved, om man kan.

Vi skal høre om vandringen ledsaget af Gittes smukke fotos fra turen.

Gitte Holtze har senest i 2020 fulgt op med bogen "Gå langt! - en guide til dig, der er vild med at vandre"
Diverse | Andet

Svend Åge Karup: Foredrag om amerikanske præsidenter

Tirsdag den 6. oktober 2020, kl. 19. / Månen

Tirsdag den 6. oktober 2020, kl. 19.
Sted:
USA skal til november efter 4 år med Trump ved roret igen vælge deres præsident. I denne anledning fortæller tidligere seminarielektor ved U.C. Syd Svend Åge Karup om vigtige præsidenter i den amerikanske historie
Børn | Andet

Mis med de blå øjne

Fredag den 16. oktober 2020, kl. 10.30. / Månen

Fredag den 16. oktober 2020, kl. 10.30.
Sted:
Børneteater efter Egon Mathiesens bog "Mis med de blå øjne". Stykket handler om Mis, der ikke er som andre katte. Det giver udfordringer, når Mis leder efter landet med mange mus.

Forestillingen er for børn fra 3-8 år og deres voksne.

Alle skal have en billet og stykket er gratis
Diverse | Foredrag

.et meget ildeberygtet fruentimmer

Onsdag den 21. oktober 2020, kl. 19-22. / Månen

Onsdag den 21. oktober 2020, kl. 19-22.
Pris: (Entré: 40 kr for ikke medlemmer)
Sted:
Foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet. Agnete Madsen fortæller om sin 4 x tipoldemor i tiden 1808-1860. Den ludfattig daglejerske og spinderske, Kirsten Andersdatter Kudsk. Historien om hende er baseret på mange års gravearbejde i arkiverne, ikke mindst i politiprotokollerne. Hun blev nemlig flere gange mistænkt, forhørt og anklaget for lidt af hvert, især tyveri og hor.

Kirstens historie giver os et indblik i livet på de store gårde, i daglejerhusene, blandt løsgænger, rakkere, tyveknægte og prostituerede.

Det er en historie om forbudt kærlighed, om myndigheders magtudfoldelse, om fattige lurendrejere og ikke mindst om kampen for at overleve. Kirstens liv er fortalt i en bog, der kan rekvireres hos Agnete.
Diverse | Andet

Merete Pryds Helle - om "Nora" - mød en af Danmarks populæreste forfattere

Torsdag den 5. november 2020, kl. 19. / Månen

Torsdag den 5. november 2020, kl. 19.
Pris: (Entré: 85 kr) Køb/bestil billet
Sted:
Vi får besøg af en af bibliotekets absolutte topscorere, når det gælder danske forfattere. Merete Pryds Helle er populær hos både læsekredse og andre læsere. Merete Pryds Helle vandt i 2017 De gyldne Laurbær for sin slægtskrønike "Folkets Skønhed", der blev fulgt op af 70'erfortællingen "Vi kunne alt".

Hendes nye roman "Nora" er en gendigtning af Henrik Ibsens verdensberømte drama Et dukkehjem fra 1879.

Romanen er udgivet i samarbejdet IBSEN NOR, hvor tre nordiske forlag har inviteret tre førende forfattere til at skrive romaner inspireret af Henrik Ibsens dramaer.

Kom med ind bag både en nordisk klassiker i nyfortolkning og bag en spændende dansk forfatter, der er kendt for at være en levende og veloplagt foredragsholder
Diverse | Foredrag

Fra arkivstudier til bogmanuskript

Onsdag den 18. november til fredag den 18. december 2020, kl. 19-22. / Månen

Onsdag den 18. november til fredag den 18. december 2020, kl. 19-22.
Pris: (Entré: 40 kr for ikke medlemmer)
Sted:
Foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet. Foredraget er baseret på Ove Madsens Snejbjerg trilogi, med hovedtemaerne dagligliv og samfundsliv, landbrugshistorie og kirkehistorie. I dette foredrag lægger Ove Madsen vægt på, hvordan man kan gøre tørre data interessante og læseværdige.

Foredraget er specielt velegnet for lokal-historikere og slægtsforskere
Diverse | Andet

Jeanette Varberg - "Viking. Ran, ild og sværd"

Torsdag den 19. november 2020, kl. 19. / Månen

Torsdag den 19. november 2020, kl. 19.
Sted:
Jeanette Varberg er Museumsinspektør ved Nationalmuseet, arkæolog og forfatter til bogen "VIKING" - et storværk om de skandinaviske vikinger. I bogen og i foredraget giver Varberg os et spændende indblik i vikingernes historie gennem 800 år.

Vi får en bred indføring i vikingetiden - en tid, hvor det danske rige blev grundlagt, og vi skal høre om togterne, plyndringerne, strategierne, handelsaftalerne, magtkampene og kvinderne, der også spillede stærke roller.

Vikingerne - Nordens krigere - satte sig spor i hele Europa i deres jagt efter rigdom, æren og landevindingerne.

Vikingetiden er en af de helt centrale perioder i Danmarkshistorien, og den er mere populær og fascinerende end det meste andet historie.

Arrangementet sker isamarbejde med Historie Haderslev
Børn | Andet

Familie-læse-ria med Mette Finderup

Onsdag den 25. november 2020, kl. 18. / Månen

Onsdag den 25. november 2020, kl. 18.
Sted:
Til denne premiere på Familie-læse-ria får vi besøg af forfatteren bag A.S.O.E., Den Grønne Ø, Hacker og Ivanhoe, Mette Finderup. Mette læser højt og fortæller om sine bøger og det at være forfatter, mens vi spiser pizza. Til slut vil der være mulighed for at stille spørgsmål, og få signeret en bog eller en plakat.Hele familien er velkommen!

For børn i alderen 9-13 år + forældre