Dato

Genrer

Kommuner

Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
25/10 2016
Tobakken
Gasværksgade 2
6700 Esbjerg
Tlf: 7518 0000 Fax: 7610 9229

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4648, Lon 8.45971
Åbent: Man-fre kl. 10-15

TOBAKKEN er provinsens største rytmiske spillested centralt beliggende i Esbjerg. Den gamle tobaksfabrik er en charmerende og rustik kulisse, og overalt i salen bringes publikummet helt tæt på scenen og oplever derved den intense stemning på tæt hold. Der er plads til 1.350 publikummer i tre etager i den gamle overdækkede fabriksgård, hvor der er en fantastisk intens atmosfære. Herudover råder TOBAKKEN over en lille sal med plads til 240 personer, et kreativt værksted, samt 7 mødelokaler til kulturelle formål og kurser. TOBAKKEN har siden 1993 præsenteret et bredt udvalg af kunstnere - lokalt, nationalt og internationalt indenfor stor set alle genrer. Årligt afholdes ca. 200 arrangementer


Viser 1-20 ud af 59 events 22. aug. 2019

Diverse | Undervisning

Saxofon

Onsdag den 5. september 2018 til onsdag den 18. november 2020, 115 kursusdage kl. 17.50. / Tobakken

Onsdag den 5. september 2018 til onsdag den 18. november 2020, 115 kursusdage kl. 17.50.
Sted:
Underviser: Christoffer Gausdal Find. Undervisningen foregår på små hold. Hold 18.1212.
Diverse | Undervisning

Syng dig glad - lille kor

Mandag den 19. august til mandag den 9. december 2019, 16 kursusdage kl. 10.30-12.30. / Tobakken

Mandag den 19. august til mandag den 9. december 2019, 16 kursusdage kl. 10.30-12.30.
Pris: (Pris: 425 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF - Esbjerg
Sted:
Underviser: Otto Fabricius. Kom og vær med i dette festlige kor, hvor vi synger danske sange lige fra Grundtvig til Kaj Normann Andersen og nye populære melodier. Vi glæder mange andre med vor sang, da vi ofte tager ud og optræder, så kom den første gang efter ferien og vær med.
Dirigent: Otto Fabricius
Hold: 011921502
Diverse | Undervisning

Syng dig glad - store kor

Mandag den 19. august til mandag den 9. december 2019, 16 kursusdage kl. 12.30-14.30. / Tobakken

Mandag den 19. august til mandag den 9. december 2019, 16 kursusdage kl. 12.30-14.30.
Pris: (Pris: 425 kr) Klik her for at tilmelde dig
Arrangør: AOF - Esbjerg
Sted:
Underviser: Otto Fabricius. Er du glad for at synge? Så kom og vær med i dette festlige kor, hvor vi synger danske sange lige fra Grundtvig til Kaj Normann Andersen og nye populære melodier. Desuden har vi det usædvanlig festligt og hyggeligt, så kom den første gang efter ferien og vær med.
Hold: 011921503
Diverse | Foredrag

Aldrig godt nok m/ Anders Nedergaard og Katrine Gisiger

Lørdag den 31. august 2019, kl. 11. / Tobakken

Lørdag den 31. august 2019, kl. 11.
Pris: (Entré: 295 kr)
Sted:
Hvornår er du sund nok? Slank nok? Lækker nok? Det er svært at tænde for Go'morgen Danmark, læse et blad eller gå på instagram uden at såkaldte livsstilseksperter pådutter dig alt det du skal forbedre. Du skal ikke bare spise mad, men kontrolleret, kompliceret kost på de rigtige tidspunkter.
Du skal ikke bare gå en tur, men sørge for den helt rigtige kombination af styrke-, konditions- og smidighedstræning. Og du må ALDRIG tro du gør det godt nok.

Dette foredrag er til dig der længes efter at kunne slappe af, have ro i hovedet og slippe ud af kronisk dårlig samvittighed. Som godt kan mærke at din stræben efter sundhed, måske slet ikke er så sund endda. Der berøres emner som ernæring, motion, overvægt og kropsbillede.

Det er IKKE til dig der vil vide hvad du kan erstatte dit hvedemel med af 'sundere alternativer'.
Eller dig der synes at fokus på den psykiske del af en livsstilsændring er noget fis.
Eller dig der mener man bare skal 'lukke munden og lette røven'.

Kom med og kæmp dig ud af sundheds- og fitnessbranchens krav og normer, så du selv kan bestemme over dit liv. Med mindre stress og mere ro.

Praktisk info:
Dato: Lørdag d. 31. august
Tidspunkt: Kl. 11.00 - 14.00
Adresse: Tobakken - Gasværket 3, 6700 Esbjerg

Om foredragsholderne:

Anders Nedergaard er PhD i muskelbiologi og radiovært på 24syv med sit eget program "Fitness m/k".
Derudover holder han foredrag om ernæring, træning, doping og kropskultur.

Katrine Gisiger er PB i Ernæring og sundhed og er indehaver af Livsstilshuset v/Katrine Gisiger på Islands Brygge og tilbyder kognitiv kostvejledning og foredrag

Har du spørgsmål, skriv til info@katrinegisiger.dk
Musik | Andet/Ukendt

Elba & Askling

Torsdag den 5. september 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 5. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 125 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
De er to mega talentfulde piger vi har fornøjelsen af at præsentere ved denne dobbelt koncert, hvor den 24 årige Ellen Bathum eller ELBA som er hendes kunstnernavn og den 19 årige Askling sætter hinanden stævne. Og det er i det elektroniske pop univers at begge piger befinder sig med deres musik, musik som har fået stor bevågenhed på den danske musikscene, men også i udlandet, hvor, i særdeleshed Elba, har fået en del bevågenhed på det sidste , efter at singlen "Antidote" har fået gode anmeldelser i den engelske presse, bl.a. i Clash Magazine, hvor hun bliver sammenlignet med den svenske electro-pop dronning Robyn. Elba spiller i år på Roskilde festivalen og spås en stor fremtid på den danske elektro-pop scene. Askling udsendte som 16 årig sin første single "Missing You" i 2017, og har i løbet af det sidste år leveret yderligere fire stærke singler, hvor især "It's You" har gjort sig bemærket med over 4,3 millioner streams alene på Spotify. Yderligere 3 singleudspil så dagens lys i marts måned og specielt "So Precious" har været i heftig rotation på en del danske radiostationer og blev addet på officielle Spotify lister i 8 forskellige lande
Diverse | Foredrag

Elsk dine konflikter - Foredrag med Lars Mogensen

Tirsdag den 10. september 2019, kl. 19. / Tobakken

Tirsdag den 10. september 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 259 kr)
Sted:
Hvordan påvirker din adfærd og din kommunikation dine omgivelser? Og hvordan vender vi konflikter til noget konstruktivt? Og ja - kan du sågar komme til at elske dine konflikter? Med humor, skarphed og nærvær sætter Lars Mogensen fokus på alt det, der rent kommunikativt i perioder kan fylde i din hverdag. Og du får nye input og en solid ballast, som du kan bruge, når det måske indimellem spidser til - både professionelt og privat.

Med eksempler fra sit eget liv sætter Lars Mogensen fokus på helt almindelige udfordrende situationer, som vi alle nok før eller siden kommer til at stå i - uanset om du er leder, medarbejder, arbejder i servicebranchen, er selvstændig, høvding eller måske bare trænger til et kærligt, motiverende spark bagi :-)

Et spændende, lærerigt og underholdende foredrag om effektiv kommunikation og en øjenåbner om konflikthåndtering, kommunikation og samarbejdet med og relationen til dine omgivelser.

Om Lars Mogensen
Lars Mogensen er en af landets mest eftertragtede og benyttede foredragsholdere og undervisere. Hans oplæg handler om konflikthåndtering, kommunikation, trivsel, ny energi og måden vi møder hinanden på. Lars' foredrag er tankevækkende, og han ved hvordan han flytter sit publikum fra A til B med humor, historier, eksempler og nærværende indlevelse.

Gennem de sidste tolv år har Lars Mogensen undervist personale på skoler, i institutioner, kommuner og i erhvervslivet. Derudover er han igangsætter af og underviser på uddannelsen Certificeret Konfliktcoach Level 1 og 2 og er certificeret inden for Imago, mentalisering, kommunikation og ledelse. Han er derudover uddannet anlægsgartner, friluftsinstruktør og skolelærer. Sideløbende har han haft en karriere på eliteniveau som karatekæmper indenfor Kyokushinkai, og arbejdet som dørmand, pædagog på lukkede institutioner, fitnesscoach og leder af stort fitnesscenter! Puha - det er noget af et CV!

Håber vi ses til et foredrag, du bagefter ville ønske du havde hørt for mange år siden... :-)
Musik | Andet/Ukendt

Raindogs

Torsdag den 12. september 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 12. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 150 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Tom Waits' univers er en after-hours bar i et skummelt kvarter hvor de skæve eksistenser og tragiske skæbner mødes med fallerede poeter og håbløse romantikere for at konkurrere om hvem der har mødt mest modgang i livet. Tom Waits' univers er en kaj i Caribien hvor pirater bæller rom og danser tango mens de synger om terningspillende dværge og dystre hemmeligheder fra de syv have, akkompagneret af en ustemt guitar og et rustent trædeorgel. Tom Waits' univers er en gammel knark der ringer til hans ungdoms elskede som han ikke har set i umindelige tider og kniber en tåre da han hører hendes stemme. Raindogs opstod i 2003 og har siden da begejstret Tom Waits fans i Danmark og Norge ved mere en 150 koncerter. Bandet har spillet på alt fra små bodegaer til store festivaler og har derigennem udviklet et udtryk og en bandlyd der, samtidig med at være tro mod Tom Waits særegne univers, giver et personligt bud på hvordan den store trubadurs musik kan lyde. Raindogs spiller et bredt udpluk af Waits' karriere, fra den country- og jazzinspirerede start med "Closing Time" og "Heart of Saturday Night" over den Caribiske piratmytologi han skabte med "Raindogs" pladen, op til det stilmæssigt udefinérbare men højst personlige udtryk der findes pladerne "Real Gone" og "Orphans". Ole Johnny Stenslands dommedagsrøst lader intet tilbage af ønske i forhold til originalen og orkestrets upolerede og energiske spil skaber indtrykket af et ethjulet lokomotiv med kurs mod helvede. Det dansk/norske/svenske band gav en lang række af udsolgte koncerter for utallige Tom Waits fans omkring i både Danmark og Norge i perioden 2003-2009, men holdte I perioden 2009-2013 en længere pause for at pleje familie og andre musikalske projekter. I efteråret 2013 vågnede vilddyret endeligt til livet igen, og RAINDOGS spillede 7 renuion-koncerter for fuldsatte spillesteder rundt om i landet. Publikums overvældende respons og deres tørst efter mere Tom Waits gav bandet grundlag for igen at booke sine årlige Danmarks-turnéer. Dette har resulteret i en årligt tilbagevendende happening, hvor orkestret rejser landet rundt for at blæse hoved og ører af sine trofaste fans til udsolgte koncerter. Line-up: Ole Johnny Stensland - guitar/vokal, Ask Nørholm - guitar/vokal,. Tormod Holm - saxofoner/percussion/vokal, Ole Jonas Storli - klaver/orgel,. Erik Olevik - bas, Håkon Berre - trommer/percussion
Musik | Andet/Ukendt

Nicolas Kock Temaaften

Lørdag den 14. september 2019, kl. 20.30. / Tobakken

Lørdag den 14. september 2019, kl. 20.30.
Pris: (Entré: 175 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
BemÆrk Koncerten Afholdes i Tobakscafeen/.
Musik | Andet/Ukendt

Paul Thorn

Onsdag den 18. september 2019, kl. 20. / Tobakken

Onsdag den 18. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 150 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
PAUL THORN(US). Fra Tupelo, Missisippi får vi besøg af en herre, der udover at være født og opvokset i Elvis Presleys fødeby, er en fabelagtig sangskriver og ditto historie fortæller. Paul Thorn hedder manden, der udover musiker og sangskriver, på sit CV'et kan skrive, tidligere professionel bokser,- han kæmpede bl.a. mod den 4-dobbelte verdensmester Roberto Duran - og tabte! Men i dag ernærer han sig som musiker og rejser mere end 200 dage om året sammen med sit band og kufferten fyldt af fremragende sange som et stort publikum, specielt i USA har taget til sig. Hans popularitet er vokset og vokset og han har med flere af hans singler og albums, efterhånden befundet sig på Bilboards Top 100 utallige gange og optrådt på alle de store amerikanske TV-shows med bl.a. Lettermann, Conan O'Brien og Jimmy Kimmel. Paul Thorn & band har igennem de senere år været support act for navne som Bonnie Raitt, Mark Knopfler og Sting. Paul Thorns musik har sit udspring i det sydlige USA og er præget af de mange traditioner der følger en opvækst i "The Deep South", blues, soul og gospel i sådan et "Southern Rock" mish mash og som indledningsvist nævnt, ofte leveret med muntre historier fra det virkelige liv! Videos: https://www.youtube.com/watch?time_continue=42&v=HulJhHWTBTo: https://www.youtube.com/watch?time_continue=42&v=HulJhHWTBTo. https://www.youtube.com/watch?time_continue=74&v=-vH8vZCwQkg: https://www.youtube.com/watch?time_continue=74&v=-vH8vZCwQkg. https://www.youtube.com/watch?v=rQ3O0y2iMjw&index=9&list=RD-vH8vZCwQkg: https://www.youtube.com/watch?v=rQ3O0y2iMjw&index=9&list=RD-vH8vZCwQkg
Musik | Andet/Ukendt

Soul Academy

Torsdag den 19. september 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 19. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 150 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Feat. Bobo Moreno. Troels Skovgaard. Nis Pedersen. Jon Bruland. Otto Sidenius. Morten Sidenius. Har man hang til god gedigen soul musik, som den Otis Redding, Sam & Dave, Wilson Pickett, James Brown, Ray Charles og et hav af andre fantastiske amerikanske kunstnere tog sig kærligt af der sidst i 50'erne og 60'erne, så skal man slå vejen forbi Tobakken når Soul Academy, et sandt stjernehold af musikere lægger vejen forbi Tobakken. I den vokale front finder vi en af Danmarks bedste sangere, ingen ringere end Bobo Moreno, sangeren og crooneren som det esbjergensiske publikum efterhånden har et ret godt kendskab til, ikke mindst efter hans mange optrædender med DR Big Bandets julekoncerter. Ligeledes på vokal, har vi Nis Pedersen, en gammel og garvet soulsanger, som man i 90'erne ofte kunne møde på Musikcaféen i København i til soul jam aftener. Nis har i mellemtiden arbejdet på teatret, men glæder sig nu igen til at komme rundt på landets musikscener og udleve sin soul lyst! Troels Skovgaard spiller guitaren i bandet og mange husker ham sikkert som ankermand i bandet Bamboo Brothers og som session musiker hos et væld af danske artister. Jon Bruland er en af de sidste par årtiers mest benyttede session bassister, listen er lang, men Jon var i en del år bassist i Alberte Windings band, og med Kasper Winding, Anne Linnet, Bjørn Afzelius, Blast og har ligeledes været med i div. TV bands sammen med Jan Glæsel og Bob Rickets. På keyboards, Otto Sidenius, som du måske har set sammen med Backseat, Peter Belli og Eran D.D. Sidst men ikke mindst trommeslageren Morten Sidenius, som med det øvrige soul slæng, har spillet med en række danske navne i tidens løb, nævnes skal, Nikolaj & Piloterne, Humleridderne, Lasse Helner og Kristian Lilholt
Diverse | Foredrag

Mit liv som Elkjær - foredrag med Preben Elkjær

Onsdag den 25. september 2019, kl. 19.0. / Tobakken

Onsdag den 25. september 2019, kl. 19.0.
Pris: (Entré: 259 kr)
Sted:
Preben Elkjær var en af verdens bedste angribere i 1980'erne og målkonge på det legendariske 80'er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. På denne aften kommer du tættere på legenden Preben Elkjær i et underholdende og sjovt foredrag fyldt med anekdoter. Preben gennemgår sin lange og glorværdige karriere i Tyskland, Belgien, Italien og på det legendariske 80'er-landshold. Og så kommer han også ind på tiden efter: sin civile karriere inden for tv, forretningslivet og som fodboldkommentator.

Anekdoter, videoklip og mulighed for spørgsmål

Foredraget vil være spækket med anekdoter og videoklip fra Elkjærs karriere, og der vil endvidere være mulighed for at stille spørgsmål til hele Danmarks målkonge nummer 1.

Om Preben Elkjær - Danmarks målkonge nr. 1

Danskerne kender Preben Elkjær som landsholdets målkonge nr. 1 på det legendariske 80'er-landshold, der i 1986 nåede ottendedelsfinalen til VM i Mexico. Holdet var utroligt populært og kendt for sin charmerende elegance, eksploderende angrebskraft og fodboldsangen Re-Sepp-ten. I dag fortæller Preben Elkjær ærligt og underholdende om sin karriere både på landsholdet og i store udenlandske klubber.

Preben Elkjær var en anderledes og modig angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed lavede mål, der brød med den gængse fodboldlærdom. Mod Belgien ved EM i 1984 scorede Elkjær eksempelvis efter en længere solo-dribletur fra midterlinjen. For Verona scorede han i strømpesokker i en turneringskamp, hvilket blandt andet var med til at sikre klubbens første og hidtil eneste mesterskab.

Foruden sin landsholdskarriere herhjemme spillede Preben Elkjær også i flere udenlandske klubber som FC Köln og Hellas Verona FC. I 1999 blev Preben Elkjær optaget i sportens Hall of Fame.

Vi lover, at det ikke bliver kedeligt!

Bogkøb

Du har i forbindelse med dit billetkøb også mulighed for, at tilkøbe Preben Elkjærs bog "Mit liv som Elkjær", denne kan også købes på selve aftenen. Bøgerne udleveres på aftenen i forbindelse med foredraget
Musik | Andet/Ukendt

Henning Stærk

Torsdag den 26. september 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 26. september 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 225 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Henning Stærk fyldte tidligere i år 70 år og det fejrer han med manér sammen med sit store og trofaste publikum i det ganske land, når han med sit velspillende band fortsætter 'The Never Ending Tour'. Henning Stærk indspillede sin første single i 1967 og senest, i 2017 og 2018, udgav Henning to nye singler digitalt: og. Sidstnævnte skrevet af Tina Dickow. Men Henning Stærks første single kom allerede i 1967. Den var på 7" vinyl, som var datidens medie. Udover digitale singler, kan man i en. ny video: https://youtu.be/2cpcAm9iDks få et kig i kulissen til en øvesession med orkesteret. Landevejen blev Henning Stærks skæbne og siden han begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter og i en alder af 69, glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Selv ikke slidgigt i knæene, som i en periode har betydet, at en stol var nødvendig, har holdt ham tilbage. "Et liv med rock'n'roll er ikke skånekost. Og mange i min generation - mig selv inklusive - har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang" siger han. Derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle i 2019. "Lysten til at spille er stadig fuldstændig intakt. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af" siger Henning Stærk
Musik | Andet/Ukendt

Kippenberger

Onsdag den 2. oktober 2019, kl. 20. / Tobakken

Onsdag den 2. oktober 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 160 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Tobias Kippenberger - frontmand for det danske rockband The Floor Is Made of Lava - udgav for første gang under eget navn i 2018 den anmelderroste debut EP 'Uden Hænder' - en EP der for nyligt er blevet fulgt op af singlerne 'Katten Er Ude' og 'Rød Viking. Lang' feat. Allan Olsen - som dermed markerede starten på det næste kapitel, og som løbende vil blive fulgt op af nye sange de næste måneder. Dette nye kapitel, leder hen imod Kippenbergers kommende debutalbum der udkommer senere år. Et album der har været længe undervejs, og somifølge ham selv er endt med det bedste han nogensinde har været med til at lave. Tobias Kippenbergers nye solo-projekt kommer efter, at han i 2013 besluttede sig for at tage en pause med det ikoniske esbjergensiske rockband The Floor Is Made of Lava. En pause der bundede i en trang til, at træde et skridt ud af det musikalske cirkus og bruge sin energi på at blive voksen - det var tid til at lade drengerøven blive en voksen mand. Med voksenlivets sten i skoen og paper cuts i baggagen reflekterer Tobias Kippenberger over banklån, havefester og uforløste skæbner, som ham selv. For hvor skal suset og rusen komme fra, når hele hverdagen er skemalagt og pantsat? Hvordan presser man sine grænser med en skålfuld Haribo i favnen og Bonderøven i fjernsynet?. Tobias Kippenberger er et klassisk eksempel på drengerøven, der blev voksen, men aldrig helt fandt sig til rette. En folkesygdom, en tidsånd. Én af Danmarks store stemmer, der efter fire års fravær nu er tilbage - klar til endnu en tur i manegen, og et nyt sprog at udfolde sig på. Kort sagt en mand med masser på hjerte
Diverse | Foredrag

398 dage som gidsel hos Islamisk Stat - Foredrag med Daniel Rye

Torsdag den 3. oktober 2019, kl. 19. / Tobakken

Torsdag den 3. oktober 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 259 kr)
Sted:
Daniel Rye fortæller i sit foredrag levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangeskab hos Islamisk Stat i Syrien. Daniel Rye blev som freelancefotograf under en reportagetur i Syrien i 2013 pågrebet og taget til fange af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.

I 13 måneder blev Daniel holdt som gidsel af ISIS sammen med 23 andre vestlige gidsler, og han var det sidste gidsel, som slap levende fra Islamisk Stats berygtede fængsel i den syriske by Raqqa. Efter løsesumsforhandlinger løslades Daniel d. 19. juni 2014, hvorefter IS i sommeren 2014 dræber de tilbageværende gidsler og Daniels medfangere, én efter én. Heriblandt amerikaneren James Foley.

James Foley blev det første offer for de videodokumenterede henrettelser af IS, der gik verden rundt. Under deres tilfangetagelse, blev han nær ven af Daniel, og det var Daniel der viderebragte Foleys "brev" og afsked til familien. En afsked Daniel fik overbragt mundtligt og memorerede.

Daniels fangeskab blev af hensyn til hans sikkerhed først kendt for den brede offentlighed efter hans løsladelse, da medierne også af sikkerhedsmæssige årsager afholdte sig fra at dække historien.

Et sjældent indblik i en gribende historie
Daniel står nu offentligt frem og fortæller sin grufulde historie. Hør bl.a. hans dramatiske og gruopvækkende historie om:

Hvad det vil sige at være gidsel hos ISIS.
Hvordan mennesker overlever tortur og fangeskab, skaber venskaber og bevarer håbet, når det ser allermest sort ud. En historie, der understreger menneskets ufattelige overlevelsesdrift, og en historie, hvor virkeligheden overgår fantasien.
Hvordan hans familie iværksatte en indsamling til løsesummen, og kredsen af mennesker, der blev indviet i den offentlige hemmelighed dermed blev større. Hvilket var en stor risiko at løbe i bestræbelserne på at få deres søn og bror hjem.
Hvor svært det er at vende tilbage til en helt almindelig hverdag igen.

En hudløst ærlig, levende og sjælden beretning om et 13 måneder langt mareridt, der for Daniel heldigvis endte med frigivelse. Daniels oplevelser skildres også i Puk Damsgaards bog "Ser du månen Daniel" (udgivet oktober 2015).

Gode rammer skaber gode oplevelser

Vi sætter en ære i at give dig gode foredragsoplevelser - vi har derfor sat god tid af til arrangementet, holder det i gode, professionelle og behagelige rammer.

Bogkøb
Du har i forbindelse med dit billetkøb også mulighed for, at tilkøbe Daniel Ryes bog "Ser du månen, Daniel", denne kan også købes på selve aftenen. Bøgerne udleveres på aftenen i forbindelse med foredraget
Diverse | Foredrag

Oplev Sofie Linde på Tobakken i Esbjerg

Onsdag den 9. oktober 2019, kl. 19. / Tobakken

Onsdag den 9. oktober 2019, kl. 19.
Pris: (Entré: 259 kr)
Sted:
Et humoristisk, underholdende og evigt aktuelt foredrag om at være gravid og hade det! Fårking Gravid - En fremmed flytter ind
Sofies graviditet var langt fra rosenrød. Faktisk hadede hun langt hen ad vejen at være gravid. Hun kunne godt lide tanken om at blive mor, men alle fortællingerne om ni hyggelige og lykkelige måneder genkendte hun aldrig. Tværtimod. Hun var træt. Mega træt. Og så var hun sulten. Så sulten at hun på én dag åd 7 spandauere plus alt det løse. 38 kilo tog hun på før hendes datter stak hovedet ud og blev den nye sherif i byen!

Hør charmerende Sofie Linde fortælle om, da hun var " Fårking Gravid" - og en lille fremmed flyttede ind! En aften, der selvfølgelig læner sig op ad Sofies bestseller af samme navn, der pt. har solgt mere end imponerende 20.000 eksemplarer.

Sofie Linde
Hjertevarme Sofie Linde har et stort talent indenfor formidling og går sin gang hos TV2. Hun har været vært på flere børneprogrammer, herunder Sommer summarum, og senest med eget talkshow på DR Ultra, Sofie Linde Show. I 2016 debuterede Sofie på underholdningsprogrammet X-Factor, hvor hun straks blev hele Danmarks darling, og hvor Sofies personlighed er en bærende del af programmet. Hun er ærlig og hæmningsløs og er desuden blevet kåret som årets tv-vært ved Zulu-Awards to gange.

Foredraget er selvfølgelig også for dem, som elskede at være gravide :-) :-) :-) - Håber meget vi ses!
Musik | Andet/Ukendt

Boundaries & Fugleflugten

Torsdag den 10. oktober 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 10. oktober 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 160 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
BOUNDARIES + FUGLEFLUGTEN. Der er en første gang for alting. For de to rockbands Boundaries og Fugleflugten er det første gang nogen af bandsne begiver sig ud på en Danmarksomspændende turne. Selvom Boundaries og Fugleflugten ikke har stået sammen på en scene før, deler de en indædt passion for at viderefortolke den rock begge bands er formet og inspireret af. Om overvejelserne omkring turneen siger forsanger i Boundaries, Mads Grene; "I den danske undergrund er det en lille gruppe af bands der tør satse på den støjrockede tilgang til musikken som vi repræsenterer. Jeg har længe skævet til Fugleflugten, fordi de på deres egen måde fortolker de elementer fra shoegaze og post-punk som vi selv er enormt inspirerede af. Derfor synes vi at det ville være enormt spændende at sætte hinanden i stævne på scenen.". Begge bands brygger i disse dage på nye sange og vil til efteråret kunne præsentere nyt materiale op til den stort anlagte fælles turne. Boundaries runder både Roskilde Festival og Wonderfestiwall til sommer og Fugleflugten skal blandt andet omkring Bornholm i sommerens festivalland som optakt til efterårets turne. Begge bands er også blevet taget godt imod af de danske medier, hvor deres musik blandt andet er i heftig rotation på DR's radiokanal P6 Beat. Forsanger i Fugleflugten, Rasmus Yde siger om turneen; "Det er spændende at have fornøjelsen af, at skulle rundt sammen med et andet band vi har stor respekt for. Vi ser ikke den her turne som en kamp om hvem der kan hive flest fans afsted til koncerterne. Vi ser nærmere koncerterne som en gensidig måde at kunne præsentere vores respektive fans for et andet band vi selv går og lytter til.". Om Boundaries. Boundaries besta?r af Jacob Brøndlund, Emil Sylvester Jakobsen, Jonas Wetterslev, Morten Brock Danielsen og Mads Gustav Grene, der pa? kryds og tværs har spillet i bands med og uden hinanden og som nu har skabt Boundaries igennem et stærkt fælles venskab og en gedigen fælles kærlighed til post-punk og støjrock. Bandet udgav deres velanmeldte debut EP i eftera?ret 2018. Seks sange der har placeret dem solidt pa? den danske musikscene med deres blanding af kantet postpunk og atmosfærisk krautrock. De sta?r selv for hele processen omkring at indspille, producere og mixe deres musik, for netop at ramme en ærlig og kompromisløs lyd. Boundaries har eksisteret siden januar 2017, men har i deres korte levetid allerede modtaget anerkendelse fra udenlandske medier som DIY mag, Visions magazine samt tyske radiostationer og playlister pa? Spotify, Apple og NME. Om Fugleflugten. Der skrues op for kontrasterne i Fugleflugtens lydunivers, når storladen melankoli smelter sammen med berusende vildskab. Båret frem af eksperimenterende beats og melodiøse guitarer præsenterer de fire venner i bandet lytteren for et fortryllende univers. Her findes fortællinger om ukuelig længsel, frihedens vingesus og uforsonlig kærlighed. Om samhørighed, inderlighed og fabeldyr. Rasmus Ydes karakteristiske og kraftfulde vokal leder gennem de drømmende lydlandskaber, hvor kun nysgerrighed og lyst sætter grænser for fantasiens forløsning. Teksterne spænder mellem det umiddelbare og storslåede i variationer over temaer som det jordnære og ophøjede. De spejles i lydsiden med eksperimenterende referencer til genre som shoegaze, post-punk og psych over i det mere eksperimenterende dream-pop, der tilsammen udgør Fugleflugtens helstøbte univers
Musik | Andet/Ukendt

Dustbowl Revival (us)

Fredag den 11. oktober 2019, kl. 21. / Tobakken

Fredag den 11. oktober 2019, kl. 21.
Pris: (Entré: 160 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Dustbowl revival(us). Vi er pavestolte over at vi igen kan præsentere dette formidable amerikanske 8 mands m/k band, der sidste år nærmest væltede Tobakken med deres blanding af bluegrass, New Orleans funk og jazz, blues og roots, det som de selv kalder Americana Soul! Dustbowl Revival har taget turen fra Venice Beach i Californien, hvorfra det hele startede i 2008. Bandet der er en flok af tidligere musikstuderende blev hurtigt de lokale helte i Venice, men deres eksplosive udtryk rygtedes ud i landet og i dag er bandet på en 'never ending' tur over det meste af verden. Bandets seneste album, det selv-betitlede Dustbowl Revival fra 2017, lå ikke mindre end 3 uger godt placeret på Billboards top 100 liste, lå i 14 dage nummer 1. på Amazons Americana hit liste, nr. 2 på sammes Folk hit liste, og tilbragte ikke mindre end 13 uger på USA's største Americana radio hitliste. Snyd ikke jer selv for en ganske enkelt sublim oplevelse når Dustbowl Revival indtager Tobakken til oktober!
Musik | Andet/Ukendt

Shotgun Revolution - Black Oak Cou

Lørdag den 12. oktober 2019, kl. 21. / Tobakken

Lørdag den 12. oktober 2019, kl. 21.
Pris: (Entré: 150 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Musik | Andet/Ukendt

Dressed for Roxette

Lørdag den 19. oktober 2019, kl. 21. / Tobakken

Lørdag den 19. oktober 2019, kl. 21.
Pris: (Entré: 190 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted:
Lørdag 19. oktober kl. 21.00. DRESSED FOR ROXETTE. ROXETTE skrev soundtracket til de farverige 90'ere! Nu tager Danmarks bedste ROXETTE tribute band dig med på en nostalgisk rejse tilbage til da walkman var Gud, og du spillede luftguitar på dit værelse. Du får lyst til at spole kassettebåndet tilbage igen og igen for at skråle med på "The Look" og "Dressed for Success" -fuldstændig som du gjorde det, da du var teenager og Beverly Hills 90210 dikterede tøjstilen. Så frem med hårbørsten - det musikalske lydniveau og håret er nemlig ualmindelig lækkert og højt, når bandets syv topprofessionelle musikere leverer deres velsmurte sceneshow. I front som Maria Fredriksson og Per Gessle er sangerinde, Anja Møllerskov og sanger/guitarist Christian Visti, og de bringer sammen med resten af DRESSED FOR ROXETTE dansegulvet i kog, og sørger for at du svæver derfra på en sky af fed 90'er-eufori
Musik | Andet/Ukendt

Jacob Illeborg

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 20. / Tobakken

Torsdag den 24. oktober 2019, kl. 20.
Pris: (Entré: 100 kr + evt. gebyr) Køb/bestil billet
Sted: