Dato

Genrer

Kommuner

Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner
  • Vælg alt Nulstil
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
26/7 2017
Trapholt
Æblehaven 23
6000 Kolding
Tlf: 7630 0530 Fax: 7630 0533

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.4999, Lon 9.53196
Åbent: Ti. kl. 10-17, on. kl. 10-20, to.-sø. kl. 10-17, mandag lukket
Entré: kr. 110, børn u. 18 år gratis

Kunstmuseet Trapholt huser en af Danmarks fineste samlinger af moderne kunst, kunsthåndværk og møbeldesign. Hvert år arrangeres ca. 3 større særudstillinger. Museet ligger i Strandhuse tæt ved Kolding i naturskønne omgivelser med udsigt til Kolding Fjord. I butikken til museet kan man finde kunstlitteratur, litografier og plakater samt utraditionelt design og kunsthåndværk. Der er mulighed for at spise medbragt mad i skulpturparken eller nyde udvalget af hjemmelavede specialiteter fra museets café med panoramaudsigt over fjorden. Email: kunstmuseum@trapholt.dk


Viser 1-4 ud af 4 events 4. aug. 2020

Udstilling | Arkitektur

Arne Jacobsens sommerhus

Torsdag den 7. februar 2019 til søndag den 31. januar 2021, kl. 10-17. / Trapholt

Torsdag den 7. februar 2019 til søndag den 31. januar 2021, kl. 10-17.
Pris: (Entré: 110 kr)
Sted:
En topattraktion for det design- og arkitektur-interesserede publikum.
De fleste kender Arne Jacobsens verdenskendte stole: Syveren, Myren, Svanen og Ægget. Men den danske arkitekt og formgiver har også skabt et sommerhus, som de færreste kender. Huset hedder Kubeflex, da det består af kubeformede moduler, der kan sættes fleksibelt sammen på utallige måder og skifte størrelse efter behov.
Arne Jacobsen tegnede Kubeflex i 1969-70, året før han døde i 1971, men det blev aldrig sat i produktion. Indtil 2002 har familien Jacobsen selv brugt huset som sommerbolig, og siden 2005 har det hørt til på Trapholt. Huset er det eneste af sin art og er indrettet med Arne Jacobsen design.

Jacobsen-familiens sommerhus
Sommerhuset har i mange år stået ved en sydsjællandsk strand, hvor det har fungeret som sommerhus for familien Jacobsen. Kun de mest entusiastiske arkitekter har kendt til dets eksistens, og en del fagligt interesserede har gennem årene kontaktet familien for at bese dette radikale bud på en moderne boform.
Det er derfor en stor glæde for Trapholt såvel som Arne Jacobsens familie, at huset nu bliver offentligt tilgængeligt på museets grund. Her er det placeret med en smuk udsigt over Kolding Fjord.

Totaloplevelse
Med Arne Jacobsens sommerhus har Trapholt fået en enestående mulighed for at vise Arne Jacobsen design i et hus tegnet af mesteren selv. Der er interiør med spise- og opholdstue og eksempler på Arne Jacobsens øvrige design, bl.a. armaturlinjen Vola og serveringsserien Cylinda Line. Der venter publikum en unik totaloplevelse af den internationalt anerkendte arkitekt, der smukt supplerer museets store møbelsamling af danske arkitekter og designere.

Introduktioner i Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus
Hverdage kl. 13.00 & 15.00
Weekender og helligdage 11.00, 13.00 & 15.00
Introduktionerne er gratis når entreen er betalt. Man kan ikke booke plads til introduktionerne, men blot møde op på "mødestedet" på dagen. Få mødestedet anvist af vores guider ved ankomst til museet
Udstilling | Installation

Din Udstilling

Torsdag den 7. februar 2019 til søndag den 31. januar 2021, kl. 10-17. / Trapholt

Torsdag den 7. februar 2019 til søndag den 31. januar 2021, kl. 10-17.
Pris: (Entré: 110 kr)
Sted:
VELKOMMEN TIL DIN UDSTILLING PÅ TRAPHOLT

I DIN udstilling inviterer Trapholt gæsterne til at kuratere - det vil sige at sammensætte sin egen udstilling med værker fra Trapholts samling.
Traditionelt er kunstmuseets udstillinger kurateret af museets faglige personale med udgangspunkt i kunsthistoriske temaer.

I DIN udstilling er det gæsterne selv, der bestemmer om hvad deres udstilling skal handle om, det kan for eksempel være en bestemt farve, et motiv, en periode, en kunstner - eller noget helt andet. Målet med DIN udstilling er at åbne for nye og individuelle oplevelser af kunsten. Fire gange om året udvælger

Trapholt den bedste udstilling blandt alle gæsters udstillingsforslag. Den valgte udstilling vil blive realiseret på Trapholt med ægte genstande
Udstilling | Billedkunst

Anette Harboe Flensburg - In Company with No-one

Torsdag den 16. januar til søndag den 22. november 2020, kl. 10-17 & 10-21. / Trapholt

Torsdag den 16. januar til søndag den 22. november 2020, kl. 10-17 & 10-21.
Sted:
Monumentale rum med stemning på Trapholt. Oplev den store soloudstilling med en af Danmarks mest markante kunstnere. Anette Harboe Flensburg's malerier iscenesætter stemninger og følelser i omhyggeligt konstruerede rum og inviterer til en sanselig oplevelse.

Annette Harboe Flensburg's værker er farverige, mennesketomme rum med dybde og illusioner. Malerierne bevæger sig mellem det abstrakte og figurative, når umiddelbart velkendte arkitektoniske elementer på en og samme tid ligner abstrakte malerier bestående af flader og former
Udstilling | Kunsthåndværk

Besøg Trapholt

Torsdag den 31. december 2020, Valgfri dag i 2020. / Trapholt

Torsdag den 31. december 2020, Valgfri dag i 2020.
Pris: (Entré: 30-110 kr) Køb/bestil billet
Sted:
I Kolding, et museum for moderne kunst og design. Trapholt viser skiftende udstillinger med kunst, design og kunsthåndværk og har blandt andet en stor samling af dansk møbeldesign. Derudover kan du glæde dig til at opleve, hvordan Trapholt stiller skarpt på sansernes komplekse samspil. I den store udstilling, SENSE ME, sætter Olafur Eliasson, Wassily Kandinsky Georgia O'Keeffe mfl. fokus på, hvordan lyd, duft, farve og form påvirker os. Dato Valgfri dag i 2020.

Pris

Til og med 09.08.20: Abonnent 30 kr. + 5 kr. gebyr. // Ikke-abonnent 55 kr. + 5 kr. gebyr.

Fra og med 10.08.20: Abonnent 60 kr. + 15 kr. gebyr. // Ikke-abonnent 110 kr. + 15 kr. gebyr.

Bemærk Åbningstider er tirsdag-søndag kl. 10.00-17.00 og onsdag kl. 10.00-21.00.

Trapholt - Museum for Moderne Kunst og Design

Museets arkitektur udgør i sig selv en attraktion. Bygget op omkring den centrale museumsgade åbner udstillingslokalerne for spændende rumlige oplevelser. Udenfor står den kraftige, skulpturelle mur, der afgrænser museet fra parken.

Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus er en totaloplevelse for det design- og arkitektur-interesserede publikum. Huset, der blev skabt af den internationalt anerkendte danske arkitekt og designer i 1969-1970, er det eneste af sin slags og indrettet med Arne Jacobsens egne designs. Der er daglige guidede ture i sommerhuset.

En særlig sal tilegnet billeder af Richard Mortensen er blevet til i tæt samarbejde med kunstneren selv, der er en af 1900-tallets betydeligste danske kunstnere af international format.

I Trapholt caféen er der mulighed for at nyde udsigten over Kolding Fjord og indtage et lækkert måltid eller en kop kaffe. Trapholt Designbutik fører et bredt udvalg af interiørdesign fra kendte danske og internationale brands og har et håndplukket og unikt sortiment. Der er gratis parkering lige ved døren for biler og busser.

Trapholt er handicapvenligt indrettet.

3 gode grunde til at købe billetten
  • Grib muligheden for at besøge et fantastisk museum til en favorabel pris.
  • Nyd den skønne udsigt fra stedet.
  • Se de fine udstillinger og oplev den inspirerende stemning.


For at alle kan være trygge og nyde besøget, og vi kan sikre sikkerheden for dig og museets medarbejdere, er der udarbejdet retningslinjer i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger på området.

Læs nærmere om Covid-19 indsats på Trapholt her.

Arrangør: Trapholt.
Medbring din billet i udprintet form